mandag den 7. oktober 2013

Hjemmesko - tutorial

Mønsteret er pt udsolgt
Her kan du med billeder og tekst nemt lære hvordan du syer små søde bløde hjemmesko. 
Mønsteret kan du købe her. Det findes i str 14-21

Klip alle dele ud i følge forklaringen på møsterarket.

Du starter med at sy tåen.
Sy elastikkerne fast ved afmærkningen på retsiden af foret.
Sy ca 2-3 gange frem og tilbage så den sidder godt fast.

 Lig yderstof og foer sammen ret mod ret
Lad pladevatten ligge på yderstoffets vrangside.
Sy alle 3 lag sammen i den øverste buede kant

Klip det overskydende pladevat af langs den netop syede kant.

Fold foret til side.

Sy sømrummet fast til foret.
Dvs. sy en kantstikning på foer siden som på billedet her over.

Fold foret om på vrangsiden og sy alle 3 lag sammen langs den rå kant.

Klip den overskydende pladevat af langs kanten.

Set fra vrangsiden

Nu skal du i gang med at sy hælen.
 Lig yderstof og foer sammen ret mod ret. Lad pladevatten ligge på yderstoffets vrangside.
Sy langs kanten som vist på billedet her over.
Hele vejen rundt pånær nederste kant
Klip pladevat af hele vejen rundt

Klip små hakker i den korte buede søm.

 Vend retsiden ud på begge hælstykker.

Fold og sy en løbegang i toppen af hvert hælstykke som vist på de 3 billeder her over.
 Løbegangen skal være 1 cm bred

Nu skal du i gang med at sy skoen sammen med ruskindssålen.

Sy tåen på sålen ret mod ret.
 Der er pasmærker i spidsen og på siderne som skal passe sammen.
Det er vigtigt at du kun bruger 5 mm til sømrum, ellers bliver skoene en størrelse mindre.

Sy nu hæle på sålen, ret mod ret.
Der er pasmærker på midten af hælen som passer til mærket på sålen.

Sy pladevat på sålens foer.
Sy helt ide i kanten.
Klip det overskydende pladevat af langs med kanten.
Klip helt tæt på stoffet uden at klippe noget af stoffet.
Fold hæl og tå helt sammen så det fylder så lidt som muligt.

Sæt foer sålen fast, ret mod ret, med nåle hele vejen rundt.

Sy ned i den samme stikning som ruskinds sålen er syet fast med.
Lad et hul stå åbent på indersiden af sålen.
Klip hakker hele vejen rundt i sålen - i alle lag.
Gerne helt sæt med 5mm mellem hvert hak.
Vend skoen ud gennem hullet på indersiden

Træk elastikken gennem løbegangen med en lille bitte sikkerhedsnål.

Når elastikken er trukket hele vejen igennem syes enderne sammen.

Vupti så er skoene færdige.
Du mangler blot at sy hullet til indvendigt i foret med et par håndsting.

7 kommentarer:

  1. Det ser helt forrygende ud. Vh Lykke

    SvarSlet
  2. Puha, jeg synes det ser indviklet ud. Godt man kan få real life hjælp på din dejlige syskole. Og i øvrigt. STORT TILLYKKE, LINE - du har fortjent det hele. KH Helle

    SvarSlet
  3. Du er så dygtig :0) Hvis bare man kendte små børn som lige kunne bruge sådan et par..

    SvarSlet
  4. Suk de er lækre :-) tak for en rigtig godt beskrevet DIY :-)

    SvarSlet
  5. Skønne futter:D
    Kan man ikke købe mønsteret længere?

    SvarSlet